Interior design vol.4

Her får i en fortsættelse til rundvisningen hos min veninde:)

KøkkenEn lille siddeplads i den ende af min stue, hvor køkkenet befinder sig. Bordet er lavet af en træplade betrukket med turkis voksdug (stof & stil) og et regulerbart bordben fra IKEA, som er malet hvidt med metalmaling. Dette er fastgjort på væggen med hvide hyldeknægte fra byggemarkedet.

Reolerne er af teak og købt brugt på en gammel gård, hvorefter de har fået et par omgange med hvid træmaling. Den indeholder ALLE mulige drikkeglas til forskellige formål fra både Rice, Royal Copenhagen, diverse genbrugsbutikker, udenlandsrejser, IKEA, Greengate, Marimekko og Villa Collection.

Den guldfarvet lampe er ligeledes fra genbrug og barstolen er fra HAY.

Opslagstavlen til venstre i billedet er oprindeligt også fra en genbrug, men har fået nyt liv med en omgang blåblomstret stykke stof fra stof & stil. Her hænger alt ligefra konfirmationsinvitationer, opskrifter, postkort til druk-ture-digte fra gode venner.

På siderne af de hvide genbrugsreoler hænger mine egne kagetegninger i ramme.

Stuen

Stjernen er hjemmelavet – af gavepapir, knap, broderisnor og perler. Inspireret af Rie Elise Larsens. En anden version er også på håndtaget af mit gule skab.

Det gule skab pryder det ene hjørne af min stue. Det er oprindeligt fra IKEA, men det har
fået en omgang gul maling og indvendigt er det turkis. Hylderne indeni er desuden blevet betrukket med tapet. Grebet er fra Maria Black. Stagerne på toppen af skabet er fra Villa Collection, og er oprindeligt hhv. gule og grønne. Men efter et års tid, har de fået en omgang med en mat sort spraymaling.

Maleriet er et portræt af mig og min hund – lavet af min mor.

Standerlampen er en gammel af min mormors, som jeg har fået lov at pifte op til eget brug. Den har fået en omgang ganske almindelig akrylmaling i forskellige farver – og desuden en skærm fra IKEA.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s