Chokolade biscotti

Pyha, hvor tiden flyver afsted!!! I dag er de sidste julegaver købt, men jeg har det som om jeg har glemt en enkel… Kender i det? Nå, men hvis du lige som jeg har lidt luft pt så hvorfor ikk kaste sig ud i en omgang bagning? Jeg bagte disse lækre chokolade biscotti, som er perfekte til kaffe! – Og i skal da selvfølgelig ikk snydes for opskriften, for den er populær her hjemme:)

Ca. 30 stk.
250g mel
250g sukker
1 tsk bagepulver
2 æg
150 hele mandler (Jeg brugte dog ikke helt så mange)
50g grofthakkede mørk chokolade (Jeg brugte lidt mere og det var det normale kogechokolade)
Pensling:
1 sammenpisket æg

Sådan gør du:
Blad først mel, sukker og bagepulver. Derefter tilsæt de tog æg og kast dig ud i en ordentlig omgang æltning! (Det tager et stykke tid og kan virke håbløst – men frygt ikke til sidst så bliver det faktisk til en masse) Når massen er fast æltes mandlerne og chokolade i.

Bagetid:
Form 2 lange stænger ca. 5 cm brede og 2 cm høje på en bageplade med bagepapir. Der skal være god afstand da stængerne flyder lidt ud.

De to stænger skal bages i ca 20 minutter i en 180 grader forvarmet varm ovn. Efter 20 minutter tages stængerne ud og køler lidt af. Herefter skal de skæres i skrå tynde snitter der lægges tilbage på bagepladen med skærefladen opad. Her bages de yderligere i 15-20 minutter ved 150 grader.

Håber de bliver lige så populære hjemme hos jer:)

Reklamer